Det øverste lag i huden ( hornlaget) består af forhornede, døde hudceller.
Hudcellerne er bundet sammen af hudfedt. På den måde holder hornlaget på fugten i huden, samt giver huden en barriere, der beskytter mod slid og udefrakommende påvirkninger, som f.eks. mikroorganismer, vand og sæbe.
Hvis hudfedtet forsvinder, f.eks. ved slid eller ved udsættelse for sæbe eller rengøringsmidler, kan vandet fordampe frit fra huden, hudbarrieren er ødelagt – med tør hud til følge.
Er hudbarrieren ødelagt kan udefrakommende stoffer lettere trænge direkte ind i huden, hvorved der kan opstå betændelse eller allergi.
En tør hud kan se grå og skællende ud, og der følger ofte andre gener med:
Kløe, stramhedsfornemmelse og evt. revner og sår kan være ubehagelige følger af tør hud.
De fleste oplever, at huden bliver mere tør om vinteren, specielt i ansigtet og på hænderne, hvor kulde og blæst slider og udtørrer huden
Funktioner: | Ingredienser: |
---|
Størrelser
Fedtindhold
PH
Køb her