OM TØR HUD

Tør hud er meget almindeligt i vores nordiske klima. Tør hud kan skyldes forskellige ting og
opleves på forskellige måder – nogle har blot en følelse af tørhed og lidt stram hud, mens
andre har så tør hud, at den sprækker.

Tør hud mangler vand

Nøjagtigt som et hus, der er opbygget af mursten med mørtel imellem, er hudens overflade
opbygget af hornceller. Mellem disse celler er der fedtstoffer, de såkaldte lipider. I sund hud
sørger lipiderne for at binde fugten i huden og skabe en beskyttende barriere, der forhindrer,
at vandet fordamper. I tør hud er der for lidt af denne ”mørtel”, hvilket betyder, at den ikke kan
binde fugt og vand. Vandet fordamper, og huden bliver tør. Jo ældre man bliver, desto mere
almindeligt bliver problemet. Hudens evne til at binde fugt nedsættes nemlig med alderen.

hud-dk

 

 

 

 

 

Påvirkning fra livsstil og klima

Dine gener og din livsstil er de mest afgørende faktorer, når det gælder din hud. Ydre faktorer
såsom stress, forurening, stærk sol, rygning og forkert kost spiller en rolle. Også årstiden har
en betydning. Om efteråret og vinteren gør kulden og den tørre luft indendørs, at huden bliver tør.

Hudlidelser kan også have en betydning

Tør hud kan også skyldes en eller anden form for hudlidelse, for eksempel psoriasis eller
eksem. Læs mere her.

Sprukken hud kan give infektioner

Tør hud kan ikke bare føles ubehageligt – det kan også føre til en del problemer. Det giver
en ujævn hudoverflade, der indebærer, at huden er ”åben” og modtagelig over for bakterier.
Sprækker i huden er nemlig det ideelle miljø for dannelsen af infektioner.

image003

Viste produkter